Festudvalget

Festudvalget består af ca. 40 medlemmer, der sammen står for at arrangere Fyns største gymnasiefester, og med garanti også nogle af Danmarks største. Til disse fester kommer der omkring 1.300 gæster pr. fest. Der er altid DJ’s og en eller flere kunstnere, der optræder live til festerne. Vi har haft besøg af kunstnere såsom Kesi, Ukendt Kunstner, Kato, Citybois, Topgunn, KIDD og mange flere. Festudvalget prøver hele tiden at udvikle festerne, så gæsterne får den bedst mulige oplevelse, både hvad angår bar, entré, musik, aktiviteter og meget andet. Festudvalget giver mulighed for at blive en del af noget større og få et unikt fælleskab på tværs af klasserne, igennem hårdt arbejde og en masse sjov.