Hvem er Tietgen Cooperation?

Tietgen Cooperation består udelukkende af elever på Tietgen Handelsgymnasium. Vi er en selvstændig elevforening, der har vores egen økonomiske afdeling, udenfor skolens regi. Tietgen Cooperation er altså en virksomhed i den forstand at vi skal selv tjene vores egne penge via de arrangementer vi laver.

Ved at blive medlem i Tietgen Cooperation får man et kæmpe fællesskab på tværs af studieretninger og årgange. Vi, i Tietgen Cooperation, elsker fællesskab. Vi elsker fest og farver, men vi elsker også seriøsitet.

 

Formand for Tietgen Cooperation & HR-ansvarlig - Lukas Stelmer

Tietgen Cooperation-formand har til opgave, sammen med HR, at afholde ugentlige møder med udvalgene hvor der bliver planlagt og udarbejdet aktiviteter for eleverne. Tietgen Cooperation-formand står med det overordnet ansvar for alle arrangementer og udgivelser af skolens Magazineblade og skal sikre, at skolens arrangementer bliver afholdt i overensstemmelse med skolens studie- og ordensregler.

HR har til opgave at modtage ansøgninger og tage nye medlemmer ind i de forskellige udvalg, samt at sørge for, at medlemmerne trives. Desuden skal HR håndtere generel administration for både Tietgen Cooperation og elevrådet, og fungerer derfor også som forbindelse mellem disse to.

Har du spørgsmål ang. ansøgninger e.l. kan Lukas kontaktes på: hhx-hr@tietgen.dk

Formand for Elevrådet - Magne Clement

Elevrådet beskæftiger sig med de mere uddannelsesrelaterede emner på skolen. Elevrådet består af en formand, en næstformand samt en elevrådsrepræsentant fra hver klasse. Repræsentanterne vælges demokratisk ét år ad gangen af klasserne selv. Den fornemste opgave i elevrådet er at tale elevernes sag. Dette betyder, at eleverne har en stemme over for skolens ledelse og har repræsentanter i bestyrelsen.
Elevrådet afholder et møde cirka én gang om måneden. Ved møderne diskuteres, hvorledes skolen (kan) forbedres og der lægges retningslinjer for forskellige problemstillinger. Igennem elevrådet får repræsentanten indflydelse på alt fra undervisningsformen til miljøet på skolen, hvor alles holdning bliver hørt og tages i betragtning.

Lageransvarlig - Lauritz Schmitt

Lagerdrengene sørger for at bestille varer til diverse arrangementer i Tietgen Cooperation, så som festerne, fredagscaféerne mm. Derudover indebærer deres opgaver at stå for optælling af lager og holde styr på dette.

Tilsammen er vi: Tietgen Cooperation